Jeg har altid troet på, at de mest ægte historier findes lige uden for døren. Som dokumentarfotograf har jeg brugt de sidste par år på at vandre gennem kvarterer i København og omegn, hvor jeg møder mennesker, der deler deres liv med mig gennem samtaler og billeder. Det hele startede med en simpel nysgerrighed over, hvad der egentlig foregår bag de lukkede gardiner i nabohusene.
En af de første personer, jeg mødte, var en ældre dame ved navn Margrethe. Hun havde boet i samme lejlighed i over 50 år og huskede tider, hvor gaden var fyldt med børn, der legede udenfor. Hendes fortællinger om krigen og efterkrigstiden gav mig et nyt perspektiv på, hvordan byen har ændret sig. Jeg tog billeder af hende, mens hun sad ved vinduet og pegede på gamle træer, der stadig stod der.
At lytte til de små detaljer
Det handler ikke kun om at trykke på udløseren. For at fange ægte øjeblikke må man sætte sig ned og lytte. Mange af mine bedste billeder kommer efter lange samtaler over kaffe eller i en park. Folk åbner sig, når de føler sig set og hørt. Jeg har lært at vente, at lade øjeblikket udvikle sig naturligt uden at forstyrre.
En dag med de unge
En eftermiddag mødte jeg en gruppe teenagere, der hang ud ved en boldbane. De fortalte om deres drømme om at komme væk fra området, men også om stoltheden over deres rødder. Jeg tog nogle portrætter, hvor de lo og gestikulerede vildt. Senere sendte jeg billederne til dem, og de blev glade for at se sig selv på en måde, der ikke var negativ.
Undervejs har jeg også stødt på udfordringer. Nogle mennesker er skeptiske over for kameraet og frygter at blive misforstået. Her gælder det om at være ærlig og forklare, hvad billederne skal bruges til. Jeg lover altid at vise resultatet, før det offentliggøres.
Det er i de almindelige dage, de store historier gemmer sig.
For at holde mig motiveret har jeg en lille rutine. Hver uge vælger jeg et nyt kvarter og går derhen uden plan. Jeg medbringer kun mit kamera og en notesbog. Det har ført til møder med alt fra gartnere til pensionister og unge familier.
At bevare minderne
Mange af de historier, jeg samler, handler om tab og forandring. En mand fortalte mig om sin butik, der måtte lukke på grund af nye butikscentre. Hans ansigt, da han stod foran den tomme facade, blev et stærkt billede. Jeg bruger ofte sort-hvid for at fremhæve følelserne.
Jeg håber, at mine billeder kan skabe forbindelse mellem mennesker. Når man ser en fremmeds historie, bliver verden lidt mindre. Det er derfor, jeg fortsætter med at vandre blandt naboerne og lade deres liv fortælle historierne.
